Det er fredag aften, og Ozzy Osbournes stemme næsten knitrer fra højtalerne, efter jeg har vredet armen helt om på volumeknappen. Jeg griber en lime, lidt sukker og min bedste hvide rom. “2 dele stærk, 1 del sur, 3/4 dele sød, massere af is” mumler jeg til mig selv og ryster shakeren af al kraft. Ind i mellem melder der sig en tørst, eller en tilpas festlig lejlighed, der ganske enkelt ikke kan afvikles på andre måder end med cocktails. Og gerne i flertal. Hver time er happy hour, hvis man er hjemme hos sig selv. Men hvor fan’ skal man lige starte? For mange er cocktails derhjemme en uoverskuelig og skræmmende opgave. Derfor vil jeg nu forsøge at skabe et overblik over bartenderens kartotek af farverige og elegante; søde og sure; stærke og ekstra-stærke drinks og cocktails.
Highball
En base spiritus og en mixer udgør som udgangspunkt highball’en og spænder derfor også bredest over forskellige udgaver af og løsninger på de sene afteners ængstelighedsfyrværkerier. Tarvelige gymnasieklassikere såsom Isbjørnen og Brandbilen skal jeg ikke dvæle ved; ej heller GT’eren, da denne velsagtens fortjener op til flere blogindlæg for sig selv. I stedet vil jeg kort anbefale nogle af mine personlige favoritter. Har man som jeg selv en affinitet for de elegante japanske whiskyer, så er der ikke meget, der slår den simple Tokyo Highball. Et skvæt af din foretrukne whisky, det kunne eksempelvis være Nikka From The Barrel, i en størrelsesorden der bør måles i behov frem for cl., toppet med en mild danskvand. En tørstslukker, der respekterer og i min optik komplimenterer den valgte spiritus. Skal det være mere muntert kan jeg også afgjort anbefale den jamaicanske highball. Hertil skal du bruge en jamaicansk overproof rom og en forfriskende grapefrugtsodavand såsom Ting, et lille skvæt lime skader heller ikke. Her er det dog afgørende, at du har et ekstra par dåser Ting liggende klar på køl og mulighed for at rydde morgendagens kalender. Der er nemlig udsædvanligt meget cocio-effekt over netop denne blanding, der sammen med rommens ekstra styrke fordre en drink lige i Ozzy’s ånd. Sidst vil jeg kort slå på tromme for, at vi alle giver Screwdriveren en chance til, altså kombinationen af vodka og appelsinjuice. Klokken 4 om eftermiddagen på en vilkårlig festival med 60-kroners-vodka og juice på koncentrat af koncentrat af koncen…… det var ganske enkelt ikke rimelige vilkår. Den danskproducerede vodka, Den Klodsede Bjørn, blandet op med en appelsinjuice, du rent faktisk også ville drikke i andre regi, er noget nær læskeperfektion.
Sour
Selvom highballs smager skønt, så er det unægteligt Sour’en, der tager kegler hos gæsterne. Dansen med cocktailshakeren; den forførende raslen af isterninger, spiritus og citrussaft der tæskes rundt i tin-beholderen med helt saftspændte overarme. Så kunne man nemt ligne en slutfirsernes Tom Cruise i filmen Cocktail. I Sour-cocktails benytter man sig af syre fra citrus og sødme fra en given sirup til at mildne alkohollens bid. Den ubestridte regent i Sour-land er daiquirien. Rom, lime, sukker. Bum! Nemt at huske, umuligt at perfektionere. Den perfekte daiquiri er et bundløst kaninhul af forskellige meninger om romtyper, sirupvarianter, limesorter, ja sågar optimale tidspunkter at presse limen før selve opblandingen. Det skal jeg ikke kede jer med, i stedet vil jeg anbefale en stensikker udgave, og her kommer den førnævnte gyldne ratio altså ind i billedet: “2 dele stærk (Plantation 3 star), 1 del sur (Friskpresset Lime), 3/4 dele sød (Sirup)” smides i en shaker med MASSERE AF IS, og herligheden rystes ubarmhjertigt i et sted mellem ti og tyve sekunder. Isen sigtes fra og cocktailen serveres i matriklens yndigste glas. En anden sour, der har vundet indpas er whiskey sour. Her er det ikke kun syre og sødme, der pakker alkoholen ind i indbydende farver, men også en smule protein. Klassisk bruger man æggehvider i bl.a. whiskey sours, der giver en blidere tekstur og en indbydende skum (alternativt kan plantebaserede cocktailentusiaster kigge til aquafaba). En whiskey sour blandes på Bourbon whiskey, citronsaft, sirup og så omtrent en halv æggehvide pr glas. Når du har fået styr på den basale sour skal du prøve Southside på gin, lime, sirup og mynteblade, der rystes med i shakeren.
Cocktail
Den sidste kategori, jeg vil nævne, er den type cocktail, der kaldes netop det – altså cocktails. I stedet for syre fra citrusfrugter, benytter man aromatiske ingredienser sammen med sukker til at tøjle den valgte spiritusbase. Har man set Mad Men husker man uden tvivl The Old Fashioned, der gennem tiden har opstået i flere afskygninger. Den drabeligt simple blanding af Bourbon eller Rye whiskey, et par stænk angostura bitter, en sukkerknald og så rørt op med is, står i skarp kontrast til den mere udskældte udgave med maste kirsebær og appelsinskiver til at bløde det hele lidt op. Jeg selv foretrækker den “Sazerac-style” på Rye whiskey, angostura bitter, sukker og et uendeligt småt skvæt absint flydende rundt på toppen. Hvis du synes maste appelsinskiver og kandiserede kirsebær lyder som en dejlig tilføjelse hertil, be my guest. Foruden Old Fashioned kendes fra Hollywood James Bonds Martini; Marilyn Monroes Manhattan; Vivian Leigh’s Negroni, der alle opdrager spiritussens iltre personlighed med vermouth. En langt federe filmisk reference til cocktailen kunne være den mytiske “Varnæs-special”, der optræder i 13. Afsnit af Matador. Hjemvendt fra Paris bringer Maude og Hans Christian nemlig en betydelig forøgelse af kulturel kapital til Korsbæk. Glohede artiskokker med iskold smør, farverige cigaretter og ikke mindst cocktails. Hans Christians ses blande sin special, hvortil der kendes kun én ingrediens, den hedengangne, danske Hvid Heering, en slags tør curacao. De resterende ingredienser kan vi kun gisne om.
Om du denne fredag vil have det som Ozzy Osbourne, Tom Cruise, Donald Draper, eller Hans Christian Varnæs med en cocktail i strids-styrke 10 ved hånden, så synes jeg, du skal forsøge at tage hul på mixologien derhjemme. Min eneste anke er blot, at du i alle tre ovenstående tilfælde IKKE SPARER PÅ ISEN! Glasset skal fyldes helt til kanten med is, før andet hældes deri, isen er nemlig den sidste og mindst lige så vigtige ingrediens i enhver drink. Og nej, mere is udvander ikke drinken. Des mere is i din drink, jo koldere bliver den. Jo koldere den er, jo langsommere smelter isterningerne også. Derfor vil én eller to isterninger også udvande din drink hurtigere end 20. Hvis du ikke tror mig, så forsøg selv eksperimentet derhjemme, én drink med få isterninger og én fyldt til renden. Det er også en oplagt mulighed for at drikke to.
Mojn, og god weekend.
-Frederik
