Prowein – verdens førende vinmesse!

Efter et par års ufrivillig corona pause var det igen tid til Prowein i Düsseldorf. Skønt at være tilbage….

Prowein er kæmpestort i ordets bedste betydning. Hal, efter hal, efter hal med vin – fra alle afkroge i verden. Det er stort – men på en eller anden måde også næsten familiært. I den forstand, at det er muligt at møde masser af gode venner og leverandører uden at skulle fare verden rundt.

Vi smuttede lidt tidligere fra arbejde lørdag, for at køre til vores vanlige hotel i Krefeld. En lille frisk tur på godt 7 timer. Aftensmad kort inden hotellet og derefter relativt hurtigt i kassen.

Søndag var booket med aftaler det meste af dagen. Champagne, Cava, Mosel, Pfalz, Piemonte og et par spændende spanske vinhuse stod blandt andet på dagsordenen. Ja, også falder man naturligvis også over andet på vej rundt blandt alle udstillerne. En sjov men også hård dag!

Forhåbentligt også med et par nye vinhuse i folden.

Dagen afsluttede vi i selskab med Marcal Monserrat (vores Cava leverandør) på en hyggelig udendørs restaurant i Altstadt Düsseldorf. Inclusive et par kolde øl og 25 grader. Perfekt!

Mandag på den igen – og på jagt efter spændende argentinsk vin. Der blev smagt meget formiddags Malbec……… Indtil vi rendte ind i en ny ven 😊 Super fede vine og i den grad en mand med noget på hjertet, personlighed og sine helt egne idéer. Mere kan vi ikke røbe nu – men håber der kommer en aftale på plads.

Inden turen gik hjem fik vi også sagt hej til vores danske superstjerne Jonas Tofterup og hans bror, David – og deres fine vinprojekt: Tofterup Brothers. Jonas er Danmarks første og eneste Master of Wine. En superflink og rasende dygtig gut vi kan være stolte af.

Messen afslutter tirsdag – men to dage var nok i denne omgang. Så det blev til intense smagninger søndag og det meste af mandagen. Fulde af gode indtryk landende vi godt midnat hjemme på matriklen, for at stå klar i butikkerne tirsdag morgen. Nogenlunde friske……..

Det er en frisk tur – en smule anstrengende og intens. Men også enormt givtig i forhold til relationer, nye trends og ikke mindst egen personlige udvikling. Hvilket forhåbentligt kommer til gavn i daligdagen.

Så vi er klar igen næste år!

Relaterede opslag

    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shop

      Søg efter vin, spiritus, specialiteter og gaver

      Er du fyldt 18 år?

      Da det her på siden er muligt at købe alkohol, skal du være fyldt 18 år for at handle.