Beskrivelse
Smaragd er navnet på de bedste, og absolut toppen af vine fra Vinea Wachau-medlemmerne. Høj druemodenhed og naturlig koncentration er det, der gør, at disse vine er i verdensklasse. Navnet refererer til det Smaragdfarvede firben – også kendt som Smaragd – der blandet andet har hjemme i de terrasseopbyggede vinmarker i Wachau og udgør altså det perfekte symbol for de absolutte top Wachau-vine med stort lagringspotentiale. Ried Kreuzberg-marken vender både mod vest og øst grundet sin halvcirkelform, og her er stort udsving i temperaturen imellem dag og nat grundet de kolde luftstrømme fra Dunkelsteinerwald. Vinstokkene er fra 35 til 70 år gamle og står primært i jordbund af forvitret sten og amfibolit. Gæringen starter spontant i rustfri stålstanke og tager cirka 2 måneder, efterfølgende lagres vinen på bærmen og tappes i september året efter høst. Op af glasset vælter noter af vilde urter og moden gul frugt, tæt og kraftfuld. Her er desuden subtile noter af mango og ananas. Smagen er saftig, stor, men samtidig med en elegant balance og lang eftersmag. Det er en vin med et meget lovende lagringspotentiale.
Passer helt perfekt til grillet fisk, samt lettere retter med lam og kalvekød.
94 point – Falstaff: “Bright golden yellow, green reflections. Fine tobacco savouriness, subtle honey blossom, a bit of melon, delicately nutty, inviting bouquet. Juicy, balanced acidity, fruity sweetness of mango, long persistence, easy drinking food companion with certain ageing potential.”
Om Weingut Josef Fisher:
Josef Fischer (eller “Joe”, som han bliver kaldt for at skelne ham fra sin far – også Josef) og hans familie driver vingården som kan dateres tilbage til 1898, med stor lidenskab og engagement for at opretholde regionens traditioner og fremstille vine, der afspejler områdets unikke terroir. De dyrker deres vinmarker med stor omhu og bruger bæredygtige og biodynamiske metoder for at bevare jordens sundhed og miljøet.
Vingården har 11,5 hektar vinmarker, der ligger på stejle skråninger langs Donau-floden. Disse vinmarker drager fordel af det gunstige mikroklima og den varierede jordbund i området. Druerne håndplukkes omhyggeligt ved høsten for at sikre, at kun de bedste druer bruges til vinproduktionen. Med sin splinternye kælder (bygget i 2018) giver det Joe mulighed for at arbejde så nænsomt og skånsomt som muligt med så lidt indgriben som muligt under vinfremstillings- og lagringsprocessen, hvilket betyder, at alle gæringer starter spontant, og Smaragd-vinene tappes ufiltreret, når de er klar.