Hvor længe kan en flaske vin egentlig holde sig, når først man har befriet korken fra sin spændetrøje af glas? Et spørgsmål man ind i mellem må forsøge at svare meningsfuldt på som vinhandler. Det har jeg, Frederik, så forsøgt at finde svar på. Til forsøget har jeg benyttet denne måneds vin, Croix de Pérenne 2020, der efter åbning har boet i mit køleskabet med en silikonevinstopper på. Det har resulteret i følgende smagsnoter:
| Dag 1 | Klart rent frugtbillede af blommer og kirsebær. Også en grøn, stilket baggrundsfornemmelse. Måske lidt grønne peberfrugter. Lidt stram i betrækket i forhold til fadet, der måske lige giver 5% duft af trælast. Tydelige og stramme tanniner. Vinen smager dejligt, men endnu vigtigere; den smager tydeligt af hvad den er. |
| Dag 2 | Stadig klare frugtfornemmelser af blommer, kirsebær, solbær. Trælasten og de grønne, stilkede aromaer har stilnet lidt af, og vinen synes at have fundet sig selv lidt mere. Tanninerne er mindre stramme og umiddelbart bedre intergrerede. Vinen er i det hele taget ikke helt så rank, stram og udtryksfuldt, men måske en anelse mere balanceret. Som med mange vine, der har fået fad på denne måde, er den måske endda bedst på andendagen. |
| Dag 3 | Frugtnuancerne såvel som -sødmen er stilnet af, og alkoholen og tanninerne tager i højere grad førersædet. De grønlige, stilkede, harpiksede noter er også begyndt at dufte af, og giver i stedet plads til noget mere kemisk i stil med neglelakfjerner (Ikke så forfærdeligt, som det måske kan lyde!). Her et stadig et dejligt glas vin, der sagtens kan nydes, men ikke lige så nøjagtigt og stringent som dag 1, og ikke lige så venligt og balanceret som dag 2. |
| Dag 5 | Væk er de sprøde og charmerende grønne og stilkede noter, men også træet er mere nedtonet. Tilbage er det stadigt indbydende blommede frugtmotiv. Også i smagen har vinen tabt en dimension. Eftersmagen er mærkbart kortere, og alkoholen fremstår mere skinger. Vinen smager ganske enkelt som en lidt billigere merlot, kortere og mere ukompliceret. Vinen kan absolut stadig drikkes og nydes, hvis man lige sidder og mangler et glas vin. |
| Dag 7 | Smager af, hvordan rødvin smagte, da man fik lov at smage fars glas som en purung fløse. Et studie i almindelig vin, som kun har vage fornemmelser af henkogt blomme, lidt for billig vaniljeessens og måske lidt miso/soya. Man begynder at skulle minde sig selv om, at det er en vin af primært merlot og cabernet franc. Vinen er slet ikke udrikkelig, men heller ikke den nydelse et glas rødvin bør være. |
| Dag 9 | Fuldstændigt flad oplevelse. Stadig en genkendelig duft af blomme og måske lidt peberfrugt, men vi snakker altså kedelige uden-for-sæson-blommer og grønne peberfrugt fra madpakken. Ingen struktur tilbage, og syren får eddikefornemmelser. Ikke længere værd at drikke. |
| Dag 11 | Nu er det altså ikke sjovt længere. Blomme-/peberfrugtsalaten fra helvede, eller bare fra de bageste sider af et Femina fra 00’erne. Resten ryger sgu i sovsen… |
Den åbne vins holdbarhed kommer altså an på, hvilke krav man stiller til og hvad man forventer af sit glas vin. De første fem dage smager vinen, af det den er (I min optik det vigtigste succeskriterie for en vin), men den kvalitet og nerve der var at finde de første tre dage var ikke længere til stede på dag 5.
Efter en uge mister vinen de karakteristika, der gør den unik, og det bliver svært for vinhandleren og -entusiasten at finde nydelsen heri. Først efter halvanden uge smager vinen decideret dårlig.
Det er værd at nævne, at denne vin har ligget på egetræsfade. Der synes at være en tendens, til at vine med fad har længere levetid, ikke kun i kælderen men også åbne i køleskabet. Havde vinen været en mere saftig og ufadet sag, havde filmen måske knækket tidligere.
