Beskrivelse
Med et udvalg af urter inspireret af Skotlands bjerge, dale og savtakkede kyster, er Red Door præcis den slags gin, man kunne forvente fra håndværksdestilleriet, Benromach. Navnet er en reference til destilleriets karakteristiske røde dør, bag hvilken man finder den lille pot still ”Peggy”, hvor ginnen destilleres. Blandt botanicalsne er enebær, rønnebær, pomerans, koriander og havtorn, og Red Door er tappet ved 45% alkohol for at give en mere intens smagsoplevelse.
Serveringsforslag: Benromach anbefaler selv en gin & tonic i forholdet 1:2, pyntet med enten grapefrugt eller hindbær.