Beskrivelse
Mil Pesetas Oloroso er en tør sherry fra Jerez i det sydlige Spanien. Vinen er lavet på Palomino-druen, og er lagret ”oxidativt”, hvilket vil sige, at der ikke dannes det lag af gær, som kaldes flor og som kendetegner fx typerne Fino, Manzanilla og Amontillado. I soleraen, hvor olorosoen ligger i kontakt med luften, sker en langsom oxidering af vinen, som er med til at skabe aromaer af tørret frugt, nødder, balsamico, læder eller tobak.
Farve: Mahogni.
Duft: Aromatisk og intens med noter af ædeltræ, valnødder, orangeskal og kaffe.
Smagsnoter: Ganske tør og præget af rosin, valnødder, hasselnødder og et hint af salt.
Serveringsforslag: Nyd den afkølet til vildt eller vellagrede oste.