Betal med MobilePay

Smagning

Canadisk Vinsmagning torsdag d. 1/10 kl. 18.30-21.00 (ca.)

Canada er måske ikke det første land, man tænker på, når talen falder på vin, men det burde det være. I de senere år har canadiske vine vakt vores nysgerrighed, og efter at have smagt os gennem en række producenter er vi blevet overbeviste: Her gemmer sig et af vinverdenens mest spændende vækstområder.

På denne smagning dykker vi ned i de elegante vine fra Niagara Peninsula, hvor især pinot noir og chardonnay imponerer med finesse, friskhed og et tydeligt køligt klimaudtryk. Vi skal også stifte bekendtskab med vine fra British Columbia, hvor blandt andet riesling og cabernet franc viser, hvor alsidigt og ambitiøst canadisk vin kan være.

Aftenens vært er Jeppe, som med sin kyndige entusiasme guider jer gennem vinene, regionerne og historien bag et vinland, der stadig er ukendt for mange, men som har potentialet til at blive en fast del af enhver vinelskers repertoire. På sidelinjen har vi Sofia, netop hjemvendt fra canadisk inspirationstur, der vil supplere med førstehåndsberetninger om producenterne og området.

Glæd jer til en smagning fyldt med overraskelser, gode historier og vine, der udfordrer forventningerne til, hvad Canada kan i glasset.

For en god ordens skyld!
Køb af billetter er ikke omfattet at fortrydelsesretten. Tilmelding er derfor bindende og købte billetter refunderes ikke ved afbud eller udeblivelse. Vi hjælper dog gerne med at videresælge købte billetter – evt. via opslag på vores FB side.

349,00 kr.

20 på lager

    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shop

      Søg efter vin, spiritus, specialiteter og gaver

      Er du fyldt 18 år?

      Da det her på siden er muligt at købe alkohol, skal du være fyldt 18 år for at handle.