Smagning

Chas. E's vinskole, lektion 2: Rødvinens verden. 11.4.2024

Kender du følelsen af at sidde med et vinkort i hånden på byens etablissement og være fuldstændig fortabt? Du kniber øjnene sammen, fører fingeren ned af den tætskrevne side af franske gloser og vælger en vin, der lyder bare tilnærmelsesvis bekendt. Du er lettere panisk, men samtidig må du udstråle selvsikkerhed, for det er dig, der er blevet valgt som vinekspert ved aftenens bord. Tjeneren nærmer sig, og du får fugtige håndflader som du tavst peger på en tilfældig flaske, fordi du hverken ved hvad det er, eller hvordan det skal udtales, og håber, at det du har valgt overhovedet kan drikkes til maden. Men det kan det ikke – du har fået bestilt en flaske sød hvidvin til den blodrøde bøf, der netop er landet på bordet. Øv.

 

Sådan skal det ikke være, og heldigvis er hjælpen på vej. I en serie af tre smagninger ruster vi dig til at blive den vinkender, du gerne vil være. Du vil få et godt overblik over de forskellige vintyper, stilarter og navne; Og det bedste af det hele: Vi smager os igennem læringsforløbet – for vin kan man kun blive god til, ved at drikke det.

Kurset egner sig både til dem, der er helt grønne (druer) ud i vin, og dem, der bare gerne vil være endnu skarpere på deres viden.

 

Til smagningerne vil der blive serveret lidt brød, men det anbefales at spise hjemmefra.

 

Det er muligt kun at deltage i en enkelt eller to af smagningerne, men vi anbefaler at du tilmelder dig hele forløbet (tre smagninger), for at få det fulde udbytte. Du opnår også en rabat herved. Det er muligt kun at deltage i en enkelt eller to af smagningerne, men vi anbefaler at du tilmelder dig hele forløbet (tre smagninger), for at få det fulde udbytte. Du opnår også en rabat herved. Se den fulde smagningsrække her.

Kursusgang 2: Rødvinens verden (torsdag d. 11/4-24)

Rødvin er for mange det mest intimiderende emne på vinmenuen. Og med god grund. I rødvinens verden er der mulighed for at gå galt i byen op til flere gange, og det er vigtigt at kende sine præferencer. Sammen gennemgår og smager vi de vigtigste rødvinsdruer, deres karakteristika, og de typiske eksempler på vine lavet fra de enkelte druer. Vi gennemgår også, hvilke rødvine der går til hvilket mad, og hvordan man altid vælger rigtigt på hylden i butikken eller på vinkortet på restauranten. Vi snakker også om forskellen på europæisk og oversøisk vin, og hvorfor det er vigtigt at kunne skelne.

 

Der er et begrænset antal pladser – så ud af starthullerne.

 

Sted: Chas. E. Vinhandel Risskov, Ellebjergvej 2, 8240 Risskov

Tilmelding: www.chas-e.dk eller i en af vores butikker.

Pris: kr. 400,00 pr. billet – kun 20 pladser

Prisen er inklusiv brød og snacks (eller lign.)

For en god ordens skyld!
Køb af billetter er ikke omfattet at fortrydelsesretten. Tilmelding er derfor bindende og købte billetter refunderes ikke ved afbud eller udeblivelse. Vi hjælper dog gerne med at videresælge købte billetter – evt. via opslag på vores FB side.

400,00 kr.

20 på lager

    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shop

      Søg efter vin, spiritus, specialiteter og gaver

      Er du fyldt 18 år?

      Da det her på siden er muligt at købe alkohol, skal du være fyldt 18 år for at handle.