Beskrivelse
Los Amigos er en sød vin fra Andalucien, lavet på Pedro Ximénez-druen. Det er fristende at sige sherry, men da denne vin kommer fra naboregionen Montilla-Moriles, er det ikke helt det samme. Druerne undergår processen asoleo, hvorved de tørres udenfor i den sydspanske sol, indtil en stor del af vandet er fordampet, og sukkerindhold derved koncentreret. Efterfølgende lagres den mange år på amerikanske egetræsfade i det berømte solera-system.
Farve: Tæt mørkebrun.
Duft: Figner, rosiner, ristede kastanjer og karamel.
Smagsnoter: Kraftig, intens og meget sød, med noter af rosin, vanilje, egetræ, melasse og sveske.
Serveringsforslag: Nyd den afkølet, helst af vinglas – ikke de små fingerbøl – og gerne til blåskimmelost eller isdesserter.