Spændende specialiteter er, og har altid været, en del af forretningens profil. Dette til trods for den øgede konkurrence på området.
Det betyder bare, at vi må oppe os yderligere og finde nye produkter - gerne fra små dygtige producenter og leverandører.
Eksempler på dette er blandt andet luksussalt fra Mallorca, håndlavede chips fra Yorkshire, BBQ sauce fra USA, spændende varianter af nødder, krydderier, nougat fra Sydafrika, chokolade, Confit de Canard, Foie Gras og meget, meget mere.

Husk også at vi laver spændende gavekasser eller gavekurve med specialiteter – evt. kombineret med vin, øl, eller hvad du har lyst til at give eller få… 

Stokes Ketchup, 580g

- Smager helt fantastisk…
 

En ægte tomatketchup, som ketchup bør smage !! Lavet at smagsfulde solmodne italienske tomater. Stokes tomatketchup passer f.eks. rigtig godt til en god hjemmelavet burger.

Vinder af den britiske” Great Taste Award” i 2005. Prisen gives til unikke produkter, fremstillet af ingredienser der kommer fra bæredygtig landbrugsproduktion, hvor der ikke bliver tilsat smags- og konserveringsmidler.

Pris: kr. 50,00 pr. fl.









 


Desert Miracle 250 ml
- Marokko

Navnet på denne olie er meget sigende. Det er et mirakel, at et produkt af denne kvalitet kommer fra ørkenen, hvor El-Borouj's 300.000 oliventræer står.
Det er 4. generation, som står for produktionen, der startedes i 1887 af Bijouda Aquallal.

Olien er lavet af en blanding af sorterne Arbequina og den lokale Dahbia. Olien anses som medium kraftig og har vundet mange medaljer over hele verden.


Pris: Kr. 159,- pr. fl.





Terraliva XV oliven olie 50 cl


Valgt i 2006 som en af verdens 10 bedste olier.
Mester i olivenolieproduktion indenfor sin kategor i Fruttato Intenso.

SOL-pris 2005 & 2006. Biologisk produceret af kun én sort: Tonda Iblea.
Fra Sicilien DOP Monte Iblei, en underregion af Monte Lauro.

100 % ekstra jomfru olivenolie. 

 

Pris: Kr. 269,- pr. fl.






 


 

Quinta do Pégo Ekstra jomfru olivenolie



Quinta do Pégo er en vingård beliggende på vejen fra Regua til Pinhao - ca. 3 km før Pinhao på højre side i Dourodalen i Portugal. Den er beliggende 138 m. over Douroflodens vandoverflade og vinmarkerne er beliggende op til 350 m. over Douroflodens vandoverflade. Det er uden tvivl én af de smukkest beliggende Quinta'er i Dourodalen.

På Quinta do Pégo findes 900 oliventræer, som danner skel til naboernes vinmarker. Disse træer giver ca. 900 ltr. ekstra jomfru olivenolie, der er koldpresset og tappet i smukke 0,5 ltr. karafler.

Den har et lavt syreindhold, en yderst delikat smag samt en intens og naturlig aroma.


 

Pris: kr. 129,00 pr. fl.

 


Vi har også et NYHEDSBREV. Det sender vi dog ikke ud med duer, selvom vi gerne ville.